31 juli 2009

Færdig for lang tid siden

Denne har været færdig længe, men så var der jo lige det der med at få taget billede

IMG_0119 

Fakta:
Mønster: Kraftig skelen til Trip Trap vest og nærlæsen af Vivian Høxbros bog.
Garn: Shetlandsuld fra BC Garn
Pind: 3
Hit or sh*t?: Selvom den er en anelse kortere, end jeg havde planlagt, er den så absolut et hit

Og så skal der da også lige et nærbillede af knapperne med

IMG_0120 Farven er lige i øjet og så er det da nogle nysselige knapper ;-)

28 juli 2009

Gefunden!

Mønsteret dukkede op og efter lidt hundsen rundt med yngstebarnet dukkede garnet også op og det så jeg da som et tegn på, at det var ok at gå i gang ;-)

IMG_0118Jeg tror, at den “unge mand” på billedet er helt enig med mig. Han var i hvert fald meget interesseret.

Jeg er kommet meget længere på sjalet. Faktisk er jeg ved sidste mønsterdel, men nu er det også ved at være nogle lange pinde, så det tager lidt tid.

16 juli 2009

Gevinst!

Og så har jeg da helt glemt at fortælle, at jeg har vundet:

garnok Billedet har jeg snuppet fra Webstrik.

Herligt strømpegarn i dejlige farver. Garnet er sponseret af Hannes og det ankom til matriklen i løbet af ingen tid. Mange tak.

Nu skal jeg så finde ud af, hvad jeg vil lave af det, for det behøver jo ikke nødvendigvis at ende som strømper.

15 juli 2009

Det er alt for lang tid siden

at jeg sidst har skrevet her. Sommeren må have indvirket på skrivelysten eller rettere lysten til at tage fotos. Der bliver stadig strikket rigtigt meget.

Jeg har beundret Dorthes sjaler – især dette, synes jeg er helt vildt flot. Jeg har hver gang, jeg har set sjalet, hørt en lille klokke bimle langt inde i min hukommelse, men åbenbart valgt at overhøre den.

I søndags ankom min søster til 3 dages hygge (og vi hyggede!) i sommerhuset. Heldigvis er hun lidt kuldskær og første aften, hev hun dette frem og draperede det om sine skuldre:

C5clwiXtvC Jamen for hunde da – jeg har selv givet hende det! Nu går jagten så ind på opskriften. Normalt bliver mine opskrifter scannede og gemt på computeren, men åbenbart ikke denne gang, så der må kigges i mapper i stedet. Jeg har jo faktisk selv noget grønt moskusuld liggende! Lige en detalje:

C7OuKwtoLc Samtidig måtte jeg så også love min søster, at jeg får taget billeder, så lige om lidt – eller snart – eller!