12 januar 2015

Kender du det?

Udsigt til en hel lang søndag uden planer overhovedet – og så går planlægningen i gang. Sådan gik det for mig i går. Inden jeg fik set mig om, havde jeg en alenlang liste over ting (mest kreative), som jeg gerne ville nå.

Listen blev alt for lang til én dag, men i stedet for at ærgre mig over alt det, som jeg ikke nåede, valgte jeg at glæde mig over det, som jeg nåede:

En tur til Hvalpsund for at se hvor slemt det stod til. Vores sommerhus ligger højt, så der var ingen problemer, men en enkelt bådejer ærgrer sig nok over, at han ikke fik båden op i efteråret:

IMG_0436

Beklager billedkvaliteten. Havde kun mobilen med. Hele lystbådehavnen var under vand. Tilkørselsvejen til færgen var under vand så ingen færgefart.

Jeg nåede også at se på kjolemønstre, vaske stof, vaske garnet fra den optrævlede Høstjakke, sy knapper i min Marthe wannabe og at strikke. Støvsugeren sprang jeg over. Jeg gad simpelthen ikke ;-)

Lørdag lykkedes det mig at blive overtalt til at strikke en ganske enkel, grå sweater til en ung mand. Det er ganske få, jeg strikker til, men der er altså nogle enkelte, som kan overtale mig. Der strikkes i blinde, for den unge mand er ikke nem at få fat i i år. Jeg satser og håber, at det går:

IMG_0437

Han er (heldigvis) en spinkel fyr, så det går hurtigt.

6 kommentarer:

  1. Det blev da en uplanlagt effektiv weekend!
    Jeg har det sådan med listerne, at når jeg ikke kan nå det hele, så har jeg jo en god start på næste liste!!!!
    Det blæsevejr må gerne stoppe nu, så havne og åer kan komme i normalhøjde igen! Ja, den bådejer må virkeligt ærgre sig!
    Jeg strikker også kun til ganske få... og i herrestørrelse er det rart med de slanke modeller! Og lidt tykke pinde.....
    Fotsat god strikkelyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - det blev det nemlig :-) Jeg er knaldhamrende god til lister. Laver rigtigt mange af dem! Også god strikkelyst til dig.

      Slet
  2. Skal da lige love for at du har været effektiv. Heldigt at sommerhuset ligger højt, så det ikke er blevet oversvømmet. pyha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona - Søndag var vi i hvert fald glade for et højtliggende sommerhus :-)

      Slet
  3. Hurra for de spinkle fyre ;-) Det er dejligt, når man kommer til at love en hel sweater :-) Det blev da noget af en turboweekend - helt uden planer ;-) Godt, at sommerhuset står endnu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene - mon ikke. Den familie hører heldigvis til de slanke, så de kan godt få trøjer - ind i mellem ;-)

      Slet